Nye overnatningsdata fra Booking.com* viser, hvilke destinationer i Danmark internationale rejsende søger mest efter. Særligt kystdestinationer og destinationer i Sønderjylland og langs Vestkysten oplever markant øget interesse frem mod efterårsferien.
København, Billund og Aarhus er de mest populære danske destinationer blandt udenlandske rejsende, men det er de mindre byer og ferieområder, der oplever de største stigninger i søgeinteresse.
Aabenraa har den største stigning med hele 360 procent flere søgninger sammenlignet med samme periode sidste år. Esbjerg følger efter med 290,8 procent flere søgninger, mens Ebeltoft (+234,8 procent), Blåvand (+229,9 procent) og Hvide Sande (+214,4 procent) også oplever markant øget interesse.
Udviklingen peger på, at internationale besøgende i stigende grad søger autentiske oplevelser uden for de største byer og får øjnene op for Danmarks kystområder, natur og mindre destinationer.
Top 10 danske destinationer blandt internationale rejsende (baseret på det højeste antal søgninger efter overnatning)
-
København (+65,3 %)
-
Billund (+67,3 %)
-
Aarhus (+62,3 %)
-
Blåvand (+229,9 %)
-
Odense (+89,5 %)
-
Esbjerg (+290,8 %)
-
Hvide Sande (+214,4 %)
-
Ebeltoft (+234,8 %)
-
Gråsten (+152,6 %)
-
Aabenraa (+360,0 %)
Der er også stor interesse blandt danske rejsende for at tage til udlandet i efterårsferien.
Italien er det mest søgte land, efterfulgt af Tyskland og Spanien. Danmark indtager selv en fjerdeplads, hvilket understreger, at mange danskere også overvejer en ferie på hjemmebane. Storbritannien (+119,9 %), Frankrig (+100,1 %) og Sverige (+105,1 %) oplever samtidig markant øget søgeinteresse, mens Portugal har den største stigning blandt danskerne med 125,4 procent flere søgninger sammenlignet med året før.
Top 10 lande søgt af danske rejsende
-
Italien
-
Tyskland
-
Spanien
-
Danmark
-
Storbritannien
-
Frankrig
-
Sverige
-
Grækenland
-
Japan
-
Portugal
