Lungeforeningen tilbyder i år et rekord-stort antal muligheder for at få målt sin lungefunktion på lungedagen. Vi står klar 125 steder fordelt i hele landet, så flest muligt kan komme til. Det er nemlig afgørende for behandlingen og livet med sygdommen, at man opdager den i tide.
Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men kun 170.000 er i behandling for sygdommen. Der er altså op imod 230.000 mennesker, der har sygdommen, men endnu ikke ved det endnu.
KOL er den enkeltsygdom flest dør af i Danmark, og i gennemsnit mister 10 danskere hver dag livet til KOL.
Alligevel kender de færreste til de mest almindelige symptomer, og det er en skam, for jo tidligere sygdommen findes, jo bedre et liv kan du leve med din sygdom. Derfor er det vigtigt, at du reagerer på tegnene på lungesygdom. Det er der desværre mange, der ikke gør på trods af, at testen er meget nem, hurtig og skånsom.
De tre tegn på KOL:
- Åndenød:
- Hvæsende vejrtrækning:
- Hoste og opspyt:
En undersøgelse Lungeforeningen har fået gennemført viser, at 2 ud af 3 af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, ikke reagerer på dem. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form, og det er rigtigt alvorligt. Det skyldes givetvis, måden KOL udvikler sig på. Det sker nemlig gradvist over mange år.
Vi opfordrer alle i Aabenraa og det omkringliggende område til at deltage i Lungedagen. I Aabenraa kan du torsdag den 24. september få tjekket din lungefunktion:
- Aabenraa Løve Apotek, Madevej 9, 6200 Aabenraa
- Aabenraa Hjorte Apotek, Madevej 31, 6200 Aabenraa
For oplysninger om Lungedagen kan medier kontakte Anders Riisgaard, presse- og kommunikationschef i Lungeforeningen, tlf. 60 82 87 07,
Du kan hurtigt lave en hurtig test af, om du har symptomer på lungesygdom på kampagnens hjemmeside: https://lunge.dk/tretegn. Her kan du også se, hvor du ellers kan få målt din lungefunktion den 24. september.
Fakta om KOL
KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres.
Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men mere end halvdelen ved det ikke. KOL er den enkeltsygdom der er årsag til flest dødsfald i Danmark, og i gennemsnit dør 10 mennesker på grund af KOL hver dag. I 2024 stod KOL for 3.720 dødsfald i Danmark.
KOL kan ikke helbredes, når man først har sygdommen. Men man kan mindske mange af sygdommens symptomer og generende følger ved at holde op med at ryge, være fysisk aktiv og tage inhalationsmedicin. Jo før man opdager KOL og bremser faldet i lungefunktion, jo bedre. Tabt lungefunktion kan nemlig ikke genvindes.
På www.sundhed.dk kan man finde generelle informationer om sygdommen, dens symptomer, behandlingsformer og forebyggelse.
- 400.000 personer
- underdiagnosticeret sygdom
- tredje førende dødsårsag på verdensplan.
- enkeltsygdom, som flest mennesker dør af i Danmark
- I 2024 døde 3.720 personer af KOL – svarende til omkring 10 dødsfald om dagen.
- Danmark har globalt den højeste sygdomsbyrde relateret til KOL og den næsthøjeste KOL-relaterede dødelighed – kun overgået af Kina.
- flest akutte somatiske indlæggelser i Danmark
Fakta om lungesygdomme
Omkring 800.000 danskere lever med en lungesygdom i Danmark, men alt for mange ved det ikke. De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL.
Der findes også en lang række mere sjældne lungesygdomme som lungefibrose, Sarkoidose, Alfa-1 antitrypsin mangel og bronkiektasier. Udfordringen ved kroniske lungesygdomme er, at symptomerne kan virke harmløse eller bortforklares med dårlig form eller alder.
Få mere viden om lungesygdomme på www.lunge.dk og www.sundhed.dk.
