22 ud af 24 kirker, der har plantet skov med tilskud fra Klimaskovfonden er med til at beskytte fremtidens drikkevand. 11 nye kirkeskove på i alt 82 hektar ligger nemlig på arealer, hvor der indvindes drikkevand, mens andre 11 kirkeskove ligger på arealer, der er udpeget med drikkevandsinteresser, fordi de i fremtiden kan få betydning for drikkevandsresurserne. Det viser en opgørelse fra Klimaskovfonden.
Når en kirke vælger at rejse skov i stedet for at drive landbrug, er de med til at sikre rent drikkevand for de fremtidige generationer. På den måde kan kirkerne spille en vigtig rolle i beskyttelsen af danskernes drikkevand, samtidig med at de bidrager til klimaindsatsen siger Poul Erik Lauridsen, direktør for Klimaskovfonden, der ser et stort potentiale for flere kirkeskove
Når Klimaskovfonden giver tilskud til en ny skov, må der ikke længere gødskes og sprøjtes på arealet, og skoven får status som fredskov. Det betyder, at der skal være på skov på arealet i al fremtid og dermed er skovrejsning en varig beskyttelse af grundvandet mod rester fra pesticider og andre forurenende stoffer fra jordoverfladen.
Gode erfaringer fra sønderjysk kirkeskov
Udenfor den sønderjyske landsby Bylderup-Bov har et entusiastisk menighedsråd sidste år plantet 3 hektar ny skov. Kirken ejer i forvejen både skov og landbrugsjord på i alt cirka 100 hektar. I skoven ligger kildepladser, hvorfra der hentes drikkevand til det lokale vandværk. Da Aabenraa Kommune gav besked om, at områdets drikkevandsboringer skulle beskyttes gennem stop for gødskning og sprøjtning, var det nærliggende for menighedsrådet at plante skov på arealet med støtte fra Klimaskovfonden.
Vi ejer i forvejen 45 hektar skov, og den nye skov kommer til at binde to af de andre skovområder sammen, så det giver god mening for os. Det var nemt at tage beslutningen, når nu jorden ikke kunne dyrkes, fortæller Henrik Nissen, der er næstformand i menighedsrådet i Bylderup Sogn.
Skovrejsning giver flere forskellige gevinster på én gang
Hos Folkekirkens Grønne Omstilling peger styregruppeformand biskop Peter Birch på, at kirkeskovene viser, hvordan folkekirkens jorder kan skabe værdi på flere niveauer.
Rent drikkevand er et af de mest grundlæggende fælles goder, vi har ansvar for at give videre. Folkekirkens jorder ligger mange steder midt i de lokalsamfund, hvor drikkevandet også skal sikres for fremtiden. Når et menighedsråd planter skov på kirkens jord og dermed beskytter grundvandet mod pesticidrester, bliver den grønne omstilling meget konkret, fortæller styregruppeformand for Folkekirkens Grønne Omstilling Biskop Peter Birch og fortsætter:
Kirkeskovene viser, hvor meget, der kan vindes, når vi ser på folkekirkens jorder med flere formål for øje. Skovrejsning kan både reducere CO₂, beskytte drikkevand, styrke biodiversitet og skabe nye rekreative muligheder for den lokale kirke.
Ekstra støtte hvis ny skov sikrer rent vand
Hvis en kirke ejer jord, der ligger i de såkaldte indvindingsoplande, er det i nogle tilfælde muligt at få økonomisk erstatning fra det lokale vandværk. Denne erstatning gives for at stoppe med at sprøjte og gødske og derefter kan der så søges støtte fra Klimaskovfonden til skovrejsning på arealerne. Derfor opfordrer Klimaskovfonden til at kirkerne undersøger mulighederne for at omlægge deres jorder.
Hvis man som kirke vil vide mere om skovrejsning kan man kontakte os, så hjælper vi gerne projektet videre med en indledende screening af mulighederne og henvisning til skovkonsulenter, der kan understøtte menighedsrådet i processen forklarer Klimaskovfondens direktør.
