Bentes Shop i Padborg søger en glad, serviceminded og fleksibel butiksassistent til Bente`s Shops butik på Torvegade 9-11.
Bente`s Shop sælger damemode i størrelse 36-56 og lægger stor vægt på personlig kundeservice, vejledning og en hyggelig atmosfære i butikken.
Om stillingen
Bente`s Shop søger en afløser, som kan træde til efter behov. Der er ingen faste eller garanterede timer, og antallet af timer kan derfor variere fra uge til uge.
Bente`s Shop er fleksible i forhold til, hvordan arbejdet tilrettelægges, og jobbet kan eventuelt deles mellem flere afløsere.
Stillingen kan være oplagt for dig, der ønsker et fleksibelt job ved siden af andet – eksempelvis som fleksjobber, efterlønner, pensionist eller førtidspensionist.
Det vigtigste er, at du er fleksibel og har mulighed for at træde til, når Bente`s Shop har brug for ekstra hjælp i butikken – fx ved ferie, sygdom, travle perioder og kundearrangementer.
Der vil være mulighed for ekstra timer i forbindelse med ferie, sygdom, julehandel, kundeaftener og andre arrangementer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Kundebetjening og personlig vejledning
Salg af dametøj og tilbehør
Hjælp til kunder med størrelser, pasform og styling
Opfyldning og præsentation af varer
Oprydning og almindelige praktiske butiksopgaver
Medvirken til at holde butikken indbydende og præsentabel
Bente`s Shop forestiller sig, at du:
Er positiv, imødekommende og serviceminded
Er glad for kundekontakt og personlig betjening
Har interesse for damemode og styling
Er fleksibel og kan tage fat, når der er travlt
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Trives med både salg og de praktiske opgaver i en butik
Erfaring fra detailhandel eller modebranchen er en fordel, men ikke et krav. For Bente`s Shop er din personlighed, indstilling og lyst til at yde god kundeservice mindst lige så vigtig.
Arbejdssted:
Bentes Shop
Torvegade 9-11, 6330 Padborg
Arbejdstid:
Timerne vil ligge i hverdage fra 10-17.30, Lørdage 10-12.30
Ansøgning:
Send en kort ansøgning til bentesshop@outlook.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, din eventuelle erfaring.
Bente`s Shop glæder sig til at høre fra dig.
Bentes Shop
Damemode i størrelse 36-56