Dispatcher/kundeservicemedarbejder til en international jernbanevirksomhed med fokus på miljøvenlig transport (m/k/d).
TX Logistik A/S søger en ny kollega til kundeservice og transportkoordinering (m/k/d). Du vil være TX Logistik A/S' ansigt udadtil over for kunderne, som primært er store internationale speditionsfirmaer. Er du den, TX Logistik A/S søger?
Virksomheden
TX Logistik A/S er en international transport- og jernbanevirksomhed med fokus på miljøvenlig transport. TX Logistik A/S tilbyder international jernbanetransport i egen produktion, med et stærkt fokus på kvalitet og god kundeservice.
Mere om jobbet
Du vil være TX Logistik A/S' ansigt udadtil over for kunderne, håndtere den daglige kundekontakt og sikre bedst mulig transportkoordinering. Samtidig er du bindeleddet mellem kunde og produktion, hvor du hjælper med at sikre en god udnyttelsesgrad på TX Logistik A/S' intermodale jernbanelinjer.
Din profil
Du trives med at arbejde med varierede opgaver. Desuden er du god til at vedligeholde relationer og tale med mennesker på alle niveauer. For at lykkes i jobfunktionen som dispatcher er teamwork og holdånd essentielt.
Yderligere karakteristika:
- Proaktivitet.
- Evne til at arbejde selvstændigt og i et team.
- Gode sprogkundskaber (tysk/engelsk).
- Erfaring fra transportbranchen vil være en fordel.
Ansættelsessted er Padborg.
For dig
Du vil blive ansat i en finansielt sund virksomhed med mulighed for personlig udvikling. Du vil blive en del af en proaktiv virksomhed, få gode kolleger og bidrage til at flytte gods fra vej til bane (til gavn for miljøet).
Ansøgninger sendes via mail på dansk, engelsk eller tysk til Lars Winther Sørensen på l.winther@txlogistik.eu.
Ansættelsesdato: Snarest muligt.