Er du god til at holde mange bolde i luften? Har du butikserfaring, gerne inden for dagligvarehandlen?
Og har du lyst til en afvekslende hverdag, hvor du hver eneste dag bidrager aktivt til at levere service på højt niveau, dels til dine kollegaer, men især til All Styles A/S' kunder, der primært findes blandt dagligvarekæderne?
Så er det måske dig, All Styles A/S søger til en af disse to spændende og afvekslende stillinger, hvor du bliver en del af et stærkt team af dygtige og glade kolleger.
Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Kundebesøg.
- Trimning og vareopfyldning.
- Bestilling af varer.
- Planlægning og udførelse af diverse salgsfremmende aktiviteter.
- At sikre optimal synlighed af All Styles A/S' produkter.
Hvem er du?
- Du trives i en hverdag, der til tider kan være både travl og hektisk.
- Du har et højt servicegen.
- Du er som person målrettet og selvstændig, ligesom du trives med at arbejde selvstændigt og alene det meste af din arbejdsdag.
- Du er struktureret og ordensmenneske.
- Du er udadvendt og holder humøret højt – også når der er travlt.
- Du er tryg ved at tilbringe en del tid på landevejen mellem dine kundebesøg.
- Du bor i Sønderjylland eller i Nordsjælland.
Der stilles gulpladebil, pc og mobiltelefon til rådighed i forbindelse med løsning af dine opgaver. Det er derfor en betingelse, at du har gyldigt kørekort til personbil.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i ovennævnte stilling, så glæder All Styles A/S sig til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte salgschef Mette Kønig på mail: mdk@allstyles.dk.
Send All Styles A/S din ansøgning og CV via mail hurtigst muligt til mdk@allstyles.dk.
Om All Styles
All Styles er en moderne mode- og livsstilsvirksomhed med fokus på accessories, beauty og personlig pleje. All Styles A/S udvikler og markedsfører en bred portefølje af produkter og brands, hvor stærkt design, kommerciel forståelse og blik for tidens trends går hånd i hånd.
Fra All Styles A/S' hovedkontor i Tilst ved Aarhus arbejder et erfarent og engageret team på tværs af design, indkøb, marketing, merchandising og salg. All Styles A/S samarbejder med nogle af Nordens og Europas førende detailkæder og forhandlere, og All Styles A/S' produkter findes i en lang række europæiske markeder.
Hos All Styles er der kort vej fra idé til handling. All Styles A/S kombinerer kreativitet og modeforståelse med et stærkt kommercielt fokus og en uformel kultur, hvor tempoet er højt, beslutningsvejene korte og ambitionerne store.