Har du lyst til et udfordrende job, hvor du skal understøtte afdelingsledelsen og sikre, at de praktiske og administrative opgaver i hverdagen fungerer?
Kan du også lide at pusle med arbejdsplaner?
Så er det dig, Region Syddanmark søger til et afvekslende og spændende job. Ikke to dage er ens, og din hovedopgave vil være at varetage administrative opgaver relateret til support af afdelingsledelsen og afsnitsledelsen, herunder hjælp med lægernes arbejdsplan.
Region Syddanmark søger en kollega, der:
- Gerne har erfaring med ledelsessupport, og som har gennemført en kontoruddannelse/lægesekretæruddannelse, sundhedskommunom eller anden relevant uddannelse.
- Er stabil og engageret samt serviceminded, fleksibel og imødekommende på den professionelle måde, og som nemt kan skabe relationer på tværs i organisationen.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret og kan tage fat, hvor der er mulige forbedringer.
- Er god til at organisere i systemer, der giver overblik, og som kan videreformidles.
- Er dygtig til at formulere sig skriftligt og mundtligt målrettet forskellige faggrupper.
- Gerne har kendskab til vagtplanlægning og/eller kendskab til HosInfo og overenskomster.
- Gerne erfaring med brug af et eller flere af følgende systemer: Microsoft 365, Silkeborg Data, HosInfo, Plan2Learn, Pronestor, SydLis, SharePoint (intranet), Umbraco (hjemmeside), Talent Recruiter/HR Manager, LinkedIn.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Vagtplanlægning for afdelingens læger sammen med cheflægen. Arbejdsplanen for yngre læger i forvagtslaget udfærdiges af en yngre læge med dig som tovholder.
- Generel sekretærbistand og praktisk støtte til afdelingsledelsen, for eksempel kontakt og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Mødeforberedelse, herunder udarbejdelse/klargøring af præsentationsmateriale, referentfunktion samt opfølgning i for eksempel LMU-sammenhæng.
- Planlægning og koordinering af arrangementer.
- Kommunikation og formidling på digitale medier.
- Administrativ klagesagsbehandling.
- Sagsbehandling af afdelingsledelsens indkommende og udgående korrespondance – e-mails, post og styring af aftaler og kalendere.
- Udfærdigelse og oprettelse af stillingsannoncer samt opfølgning.
- Varetage bestilling og udlevering af diverse materialer med videre til nyt personale.
Region Syddanmark tilbyder:
- En spændende og meningsfuld stilling med varierede og selvstændige arbejdsopgaver.
- Et uformelt, positivt og tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og stærkt samarbejde.
- Stor frihed under ansvar med mulighed for at planlægge din arbejdsdag og præge opgaveløsningen.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt et individuelt tilpasset oplæringsforløb.
Om Hjertesygdomme:
Afdelingen består af et sengeafsnit og et stort ambulatorium med invasive funktioner i Aabenraa. En ambulant enhed er integreret i Ambulatorietorvet i Sønderborg, samt en mindre ambulant funktion i Tønder.
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Afsnitsledelsen består af to oversygeplejersker, en ledende overlæge og en ledende sekretær.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer per uge, med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.
Region Syddanmark er forpligtet til at oplyse om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Administrations- og IT-personale med flere (32.01). Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Arbejdssted:
Arbejdsstedet er Hjertesygdomme i Aabenraa, Kresten Phillipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. Der kan forekomme enkelte møder eller aktiviteter i Sønderborg.
Ansøgningsproces:
Ansøgningsfristen er søndag den 23. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 28. august 2026.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Chefsygeplejerske Bente Holm Ravn på telefon 23992662 (har ferie i uge 31, 32 og 33).
Cheflæge Lene Svendstrup på telefon 25894000 (har ferie i uge 30, 31 og 33).
Region Syddanmark ser frem til at modtage din ansøgning.
Sygehus Sønderjylland er ét somatisk og psykiatrisk sygehus med aktiviteter på fem adresser i Sønderjylland.
På sygehuset i Aabenraa modtager Region Syddanmark akut syge somatiske og psykiatriske patienter, tilskadekomne, samt børn, unge, gravide og fødende. Her varetager Region Syddanmark også planlagte og ambulante forløb for alle typer af patienter.
På sygehuset i Sønderborg har Region Syddanmark primært patienter, der skal have foretaget planlagte, sammedagskirurgiske indgreb, eller som har behov for behandling og kontrol af kroniske lidelser. På sygehuset i Tønder er Region Syddanmark specialiseret i at udrede patienter og lægge en behandlingsplan samme dag.
På alle tre sygehuse tilbyder Region Syddanmark akuthjælp til tilskadekomne og har et bredt udbud af ambulante undersøgelser og behandlinger. I både Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa har Region Syddanmark lokalpsykiatriske tilbud.