Mejeritrainee - Kruså Mejeri

Bliv mejeritrainee hos Arla Foods amba i Kruså og lær et traditionsrigt håndværk kombineret med moderne teknologi. Er du klar til at kickstarte din karriere i en global virksomhed?

Mejeritrainee - Kruså Mejeri

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Vil du lære et traditionsrigt håndværk fra bunden, og er du samtidig interesseret i IT og avanceret teknologi?

Som mejeritrainee i Arla bliver du ekspert i topmoderne mejerimaskiner og får hjemmebane i hele produktionsprocessen. Du kommer til at arbejde i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknik og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag. Kickstart din karriere i en global og bæredygtig virksomhed, der bringer sundhed og inspiration ud i verden på naturlig vis, og vær med til at skabe fremtidens mejeri sammen med Arla Foods amba.

Om Mejeritraineeuddannelsen

Uddannelsen til mejerist er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik. Der kommer fart på din hverdag, når du lærer om moderne mejeridrift.

  • Dit uddannelsesforløb varer 3 år og 1 måned, og du får løn fra første dag. Din elevtid vil veksle mellem skoleophold på Kold College i Odense og praktik på mindst to mejerier.
  • I praktikken bliver du en del af holdet i produktionen og lærer at fremstille mejeriprodukter fra bunden.
  • Du kommer med andre ord i nærkontakt med produkterne og får næse for kvalitet.
  • Samtidig får du et godt indblik i topmoderne mejeridrift og produktionsprocesser og bliver en del af en strømlinet produktion, hvor lean og optimeringsprojekter er en del af hverdagen.

Den teoretiske del af uddannelsen består af 55 ugers skoleophold på Kold College, hvor du får venskaber, oplevelser og læring for livet. Du lærer blandt andet om produktionsudstyr, produktkvalitet, logistik, miljøstyring, hygiejne, mikrobiologi, fysik og kemi. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

En uddannelse der åbner døre

Mejeristuddannelsen giver gode jobmuligheder både i og uden for mejeriindustrien. Danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt, og klarer du dig godt under din uddannelse, vil der også være gode muligheder for videre ansættelse hos Arla. Her vil Arla Foods amba naturligvis støtte op om din videre faglige udvikling og dygtiggørelse. Du kan også vælge at videreuddanne dig som for eksempel levnedsmiddelingeniør eller mejeriingeniør.

Om mejeriet

På Kruså Mejeri laver Arla Foods amba hvid ost på højteknologisk anlæg i osteri 1, hvor IT er en del af din hverdag til styringen af processerne. Du vil indgå på et hold af 7 i osteriet, hvor processen kræver forskellige arbejdsgange, herunder blandt andet at passe ostetanke, fyldning af ost i osteforme og truckkørsel til at fragte oste i forme videre i processen til drænrummet.

I Arla Foods ambas osteri 2 laves der UF ost via UF anlæg. I Skummesal vil du få kendskab til de processer fra indvejning af mælk og varmebehandling og videre til processen i osteriet.

Hvem er du?
  • For at blive en del af holdet, skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve og have en naturlig interesse for de naturvidenskabelige fag; særligt matematik, fysik og kemi.
  • Arla Foods amba forventer også, at du er mødestabil, ansvarsbevidst, en teamplayer og brænder for udfordringer.
Ansøgning og kontakt

Hvis du vil gribe denne spændende mulighed, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt senest den 23-10-26. Arla Foods amba kigger ansøgningerne igennem løbende og lukker stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Bo Erichs, på tlf. 91315808.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Trainee
Calendar Icon
Virksomhedens navn Arla Foods amba
Location Icon
Adresse Åbenråvej 2 A, 6340, Kruså
Calendar Icon
Kontaktperson Bo Erichs
phone Icon
Telefon 913158081
Se stillingsopslag