Vil du være med til at udleve Sygehus Sønderjyllands vision: ”Din tilfredshed – Sygehus Sønderjylland - Aabenraas stolthed”? Så er muligheden der nu! Røntgen og Skanning søger en speciallæge til Sygehus Sønderjylland - Aabenraas PET-center.
Stillingsbeskrivelse:Overlæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin til PET-center på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.
Tiltrædelsesdato:1. januar 2027 eller efter aftale med 37 timer pr. uge.
Sygehus Sønderjylland har siden 2022 haft et PET-center med 2 PET/CT-skannere og tilknyttede 2 ½ nuklearmedicinske speciallæger. Du får mulighed for sammen med den PET/CT-ansvarlige overlæge at udvikle og styrke fagligheden og samarbejdet mellem radiologien og nuklearmedicin. Går du rundt med lyst til denne opgave, og brænder du efter at arbejde dedikeret med PET/CT og udvikle dig på tværs af specialerne, så er dette stillingen for dig.
Afdelingsbeskrivelse:PET-centret på Sygehus Sønderjylland ligger i en ny bygning. Ledelsesmæssigt er PET-centret en integreret del af afdelingen Røntgen og Skanning, Aabenraa.
Røntgen og Skanning på Sygehus Sønderjylland er én samlet afdeling fordelt på tre matrikler samt en satellitfunktion i Haderslev. Samarbejdsstrukturen er kendetegnet ved tværfaglige teams, og det enkelte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en ledende overlæge og en (i Aabenraa 2) overradiograf(er). Sygehus Sønderjylland - Aabenraa er cirka 160 medarbejdere fordelt på mange faggrupper og nationaliteter, og Sygehus Sønderjylland - Aabenraa har stor aldersspredning.
Afdelingerne og deres arbejdsopgaver: Sygehus Sønderjylland, Aabenraa – Akutsygehus:- Specialer: Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Karkirurgi, Plastikkirurgi, Neurologi, Intern Medicin, Anæstesiologi, Pædiatri, Obstetrik og Gynækologi.
- Undersøgelser: Konventionelle undersøgelser inkl. gennemlysning, mammadiagnostik og intervention, UL, CT, MR (inkl. 3T MR), CT- og UL-vejledte interventioner.
- Produktionen: Cirka 120.000 undersøgelser årligt.
- PET/CT: 2 PET/CT-enheder med aktuelt 2 ½ fastansatte nuklearmedicinere, der arbejder tæt sammen med radiologerne.
Specialer: Ortopædkirurgi, ØNH, Intern Medicin med fokus på lungemedicin, Hæmatologi, Onkologi, Anæstesiologi, Dagkirurgi og Skadestuefunktion.
- Undersøgelser: Konventionelle undersøgelser, mammografiscreening, UL, CT, MR, CT- og UL-vejledte interventioner.
- Produktionen: Cirka 75.000 undersøgelser årligt.
- Klinikker: Medicinsk Dagklinik og Skadeklinik.
- Undersøgelser: Konventionelle undersøgelser, CT og MR, mammografiscreening. Satellitfunktion i Sundhedscenter Haderslev 2 dage ugentligt.
- Produktionen: Cirka 23.000 undersøgelser årligt.
Som nuklearmedicinsk overlæge forventes du at varetage alle faglige opgaver tilknyttet PET/CT-funktionen. Beskrivelser af PET/CT varetages i et tæt samarbejde med afdelingens radiologer. Endvidere er der et tæt samarbejde med ledelsen, PET-fysikeren og kvalitetsorganisationen samt øvrige medarbejdere i PET-centret.
Alle afdelingens speciallæger har som kliniske vejledere et delansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen.
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa forventer, at du:- Har dansk speciallægeanerkendelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
- Er en god kollega, der vil og kan bidrage med et fagligt højt niveau.
- Har sociale kompetencer, der faciliterer et godt arbejdsmiljø, psykisk og fysisk, og ser værdien i at arbejde tværfagligt.
- Arbejder professionelt med speciallægens syv roller for derigennem at udvikle dig som speciallæge og bidrage til afdelingens udvikling samt de yngre lægers videreuddannelse.
- Ønsker at videreudvikle dig som nuklearmediciner, men eventuelt også radiologisk, herunder tolkning af CT i forbindelse med PET/CT.
- Har lyst til at være med til at skabe et fortsat velfungerende PET-center i Sygehus Sønderjylland i tæt samarbejde med ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Fastansættelse som overlæge i en dynamisk organisation, hvor de værdier, der vægtes, er dem, der ligger i gode relationer og høj faglighed. En afdeling, der kontinuerligt arbejder hen imod at være den bedste, målt på organisatorisk, faglig og patientoplevet kvalitet.
Sygehus Sønderjylland har stort fokus på forskning sammen med Syddansk Universitet og har forskerstøtteordning via sygehusets Lærings- og Forskningshus. Afdelingen har en forskningsansvarlig fysiker, der varetager forskningsenheden.
Sygehus Sønderjylland har løbende opbygget en stærk struktur på forskningsområdet. Således er der oprettet forskningsudvalg, fokuserede forskningsenheder, herunder i Røntgen og Skanning, og forskerstillinger, ligesom samarbejdet med Syddansk Universitet er stærkt udbygget og lagt i formelle rammer. Der er afsat økonomi til yderligere udvikling af forskningsområdet. Der vil derfor være rig forsknings- og udviklingsmulighed i afdelingen.
Faglig udvikling via efteruddannelse vægtes højt i afdelingen i form af blandt andet relevant deltagelse i råds- og udvalgsarbejde samt kurser, kongresser og årsmøder.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i ”Overlæger – overenskomst 33.04.1 – løn per 1.4.2026”. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de syv lægeroller og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
Der kan som led i ansættelsen aftales hjemmearbejdsstation og eventuelt hjemmearbejdsdage.
Stillingens organisatoriske placering:Den nærmeste overordnede er afsnitsledelsen i Røntgen og Skanning, Aabenraa.
Yderligere oplysninger:Kan indhentes hos:
Ledende overlæge Jens Bonde-Petersen, tlf.: 7997 5110, Jens.bonde-petersen@rsyd.dk
Ledende overlæge Thomas Winther Hill, tlf.: 7997 6336, Thomas.hill1@rsyd.dk
PET/CT- og Nuklearmedicinsk ansvarlig overlæge Andreas Pfeifer, tlf.: 79975200 Andreas.Klaus.Pfeifer@rsyd.dk
Ansøgningen:Sendes elektronisk. Ansøgningen bedes vedlagt udfyldt Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse), se LINK.
Der vil inden ansættelse blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist:Torsdag den 8. oktober.
Læs mere om Sygehus Sønderjylland - Aabenraa på Sygehus Sønderjylland - Aabenraas LinkedIn-profil: Røntgen og Skanning Sygehus Sønderjylland.