Servicetekniker til Solaris – vil du fejlsøge på nogle af Europas mest avancerede elbusser?

Er du en servicetekniker med passion for avanceret elektronik? Solaris Danmark søger dig til at fejlsøge på Europas mest moderne elbusser med stor frihed og firmabil.

Servicetekniker til Solaris – vil du fejlsøge på nogle af Europas mest avancerede elbusser?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du arbejde med nogle af Europas mest avancerede el- og hydrogenbusser?

Brænder du for fejlsøgning, elektronik og avancerede tekniske systemer? Har du lyst til en hverdag med stor frihed, egen firmabil og mulighed for at arbejde med fremtidens grønne mobilitet? Så er det måske dig, Solaris Danmark søger som deres nye servicetekniker.

Hos Solaris bliver du en del af en mindre nordisk organisation med korte beslutningsveje, hvor du får stor selvstændighed i hverdagen og samtidig adgang til sparring fra både danske og internationale specialister.

Som servicetekniker hos Solaris Danmark bliver du en del af virksomhedens såkaldte "Flying Doctors"-team, der supporterer kunder og værksteder med teknisk support, fejlsøgning og optimering af Solaris' avancerede busløsninger. Du arbejder med udgangspunkt fra din bopæl og kører direkte ud til kunder, primært i området mellem Aarhus og Aalborg.

Du får stillet firmabil, computer og nødvendigt udstyr til rådighed og planlægger i høj grad selv din arbejdsdag. Der er tale om en stilling med stor frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt inden for nogle af markedets mest avancerede teknologiske løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Fejlsøgning på avancerede el- og elektroniske systemer.
  • Service og support på Solaris' busser.
  • Arbejde med CAN-styringer og softwareopdateringer.
  • Analyse af elektriske diagrammer og teknisk dokumentation.
  • Teknisk problemløsning på komplekse fejl.
  • Idriftsættelse og optimering af busser.
  • Support til værksteder og kunder.

Der kan forekomme enkelte rejseopgaver i Norden og Holland. Der er tale om maksimalt 10-15 rejsedage årligt.

Hvem er du?

Der kan være flere veje ind til jobbet, og din baggrund er ikke afgørende, så længe du har den rette tekniske forståelse. Du kan eksempelvis være uddannet elektroniktekniker, automatiktekniker, automatikmekaniker, elektriker, maskinmester, maskintekniker, mekaniker med stærke el-tekniske kompetencer eller ingeniør inden for mekanik eller elektronik.

Det vigtigste er, at du har en stærk teknisk forståelse og motiveres af at løse komplekse tekniske udfordringer, og at du har erfaring med fejlsøgning, elektronik og elektriske systemer samt lysten til at arbejde med avanceret teknologi og løbende udvikle dine kompetencer.

Temp-Team A/S forestiller sig, at du:

  • Ideelt har minimum 4 års relevant erfaring.
  • Har erfaring med fejlsøgning og teknisk problemløsning.
  • Har solid forståelse for elektricitet og elektronik.
  • Kan læse og forstå elektriske diagrammer.
  • Har gode IT-kundskaber.
  • Har erfaring med CAN-systemer eller tilsvarende styringer.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Er nysgerrig, engageret og løsningsorienteret.
  • Kan begå dig på både dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du kan begå dig på polsk, men det er ikke et krav.

Derfor skal du vælge Solaris:

Hos Solaris arbejder du ikke bare med busser. Når de fleste tænker på en bus, ser de et transportmiddel. Hos Solaris er en bus langt mere end det. Moderne elbusser er avancerede teknologiske platforme fyldt med software, elektronik, netværk, styringer og intelligente systemer, som konstant kommunikerer med hinanden.

Det betyder, at du som tekniker arbejder med højteknologiske løsninger, hvor ingen dage er ens, og hvor nysgerrighed og teknisk forståelse er afgørende for succes. Du får samtidig mulighed for at blive en del af den grønne omstilling og arbejde med fremtidens mobilitet – alt sammen i en rolle, hvor frihed under ansvar er et nøgleord.

Hvad tilbyder Solaris?

  • Fast fuldtidsstilling.
  • Egen firmabil.
  • Arbejde med udgangspunkt fra egen bopæl.
  • Attraktiv lønpakke og gode ansættelsesvilkår.
  • Stor fleksibilitet i hverdagen.
  • Oplæring og videreuddannelse.
  • Et lille team med korte beslutningsveje.
  • Stor frihed under ansvar.

Praktiske oplysninger:

  • Der er tale om en fastansættelse på 37 timer om ugen.
  • Lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring.
  • Opstarten er efter sommerferien 2026.

Søg jobbet:

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten.

Temp-Team A/S varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team A/S.

Grundet GDPR modtager Temp-Team A/S ikke cv og ansøgning via e-mail.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fastansættelse, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Temp-Team A/S
Location Icon
Adresse 6330 Padborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

6330 Padborg

Se større kort