Partnerskabet giver os mulighed for lokalt at hjælpe en gruppe unge mennesker, som af forskellige årsager har ingen eller sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi tror meget på kombinationen af konkret tilknytning til en virksomhed i form af praktik, lønnet arbejde eller noget tredje samt et individuelt forløb, hvor der er øget fokus på motivation og fysisk træning, siger formand for Aabenraa Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, Dorrit Knudsen og fortsætter: Jeg håber, at vi i partnerskabet får en række gode erfaringer, som vi kan bruge i den fremtidige beskæftigelsespolitik i Aabenraa Kommune, men jeg håber endnu mere, at vi konkret kan hjælpe 36 unge med at få foden på plads i et arbejdsliv, der for nogle kan virke uoverskueligt og vanskeligt.Hos Padborg Transportcenter er partnerskabet en god mulighed for at tiltrække og uddanne fremtidens arbejdskraft.
Vi er er stolte over at være med i partnerskabet, som der for os er mange gode perspektiver i. Vi har til stadighed brug for kvalificeret arbejdskraft på de mange virksomheder i Padborg Transportcenter, og vi vil samtidig gerne være med til at tage et socialt ansvar ved at hjælpe en række unge mennesker videre efter en svær start på arbejdslivet, siger direktør i Padborg Transportcenter Jesper Schimann Hansen.De 36 unge bliver fordelt på to hovedforløb i henholdsvis 2. halvår af 2025 og 1. halvår af 2026.
